RINGSTED ÅDAL

Projektet

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune har arbejdet sammen i projektet om Ringsted ådal.

Forsyningen har etableret bassiner i Ringsted ådal. Bassinerne kan opbevare de store mængder regnvand, vi forventer i fremtiden. Regnvandet skal tilbage til naturen igen, og det sker ved at lede det ned i Ringsted å. Bassinerne sørger for, at regnvandet tilbageholdes og ledes ud i åen i et tempo, som Ringsted å kan håndtere. Bassinerne renser naturligt regnvandet, inden det ledes ud i åen. Over hovedbassinet er etableret en bro, så man kan gå over vandet.

Kommunen har etableret rekreative områder med blandt andet en trim plads. Der er anlagt parkeringsplads, bro ved forbassinet, borde og bænke. Der er yderligere sat en toiletbygning op ved parkeringspladsen.

Status på projektet

Projektet er færdigt.

Projektledelse:

Projektledere:
Ringsted Forsyning
Pernille K, projektleder – spildevand og regnvand
Tlf.nr. 6989 8043
Email: pkb@ringstedforsyning.dk

Ringsted Kommune
Ståle U, projektleder
Tlf nr. 5762 6320
Email: stul@ringsted.dk

Rådgiver:
Niras
Holger P.
Tlf nr. 2171 2305
Email: HPE@niras.dk

Entreprenør:
Holbøll
Ole T.
Tlf. nr. 5159 2420
Email: OTP@holboell.dk

Vi afslutter

Gravearbejdet er slut og der skal sås græs. Hegnet omkring foldene er reetableret.
Når græsset er kommet op, vil der igen være mulighed for græsning af kreaturer.
Græsningen medvirker til at vedligeholde naturen.

Baggrund for projektet

I sommeren 2018 begyndte vi anlægsarbejdet i helhedsplanens område A: Bjergbakken og B: Havemøllevej. Der er blevet lavet arkæologiske undersøgelser, hvor der ikke blev fundet noget af interesse.

Projektet Ringsted ådal startede allerede i 2016, med planlægning, forundersøgelser og borgerinddragelse. Det resulterede i en politisk vedtaget helhedsplan for Ringsted ådal i januar 2017.

De tiltag som er beskrevet i helhedsplanen etableres henover en årrække, frem til år 2024. Du kan se en oversigt over den foreløbige plan under “helhedsplan” i den røde bjælke.
Du kan læse hele helhedsplanen for Ringsted ådal, på Ringsted Kommunes hjemmeside her.

Når der graves ud til de nye bassiner, bliver der en masse jord i overskud. Det har vi lagt ud i området langs Bjergbakken, hvor det bl.a. er blivet til en ny kælkebakke. Samtidig er stierne i området forbedrede og der er etableret en plankebro, så man kan gå ud over et lavvandet område (hovedbassinet).

I den nordlige ende af området har vi sat et nyt fugle-/udkigstårn. Der opsættes også storkereder, i håb om at ådalen i fremtiden kan tiltrække storke.

Ved Havemøllevej er der etableret en ny trimplads og en ophaleplads for kajakker. Parkeringspladsen ved Havemøllevej er forbedret og der er opsat en toiletbygning samt en trimplads.

Ringsted ådal

Ringsted ådal er et vigtigt naturområde, som vi ønsker at passe på. Det er et sted som mange Ringsted borgere holder meget af, og vi ønsker at bidrage til at ådalen, også i fremtiden, er et dejligt sted at være. Bassinerne, som etableres i Ringsted ådal, sørger også for at de store mængder regnvand, som kommer fra byen, ikke overbelaster åen. Regnvandet opsamles i bassinerne og ledes ud i åen, uden at åen tager skade.

Ådalen er et sted hvor der skal være plads til alle. Derfor etableres der mange rekreative områder i ådalen, til glæde for Ringsteds borgere. F.eks. etableres bedre stier, trim plads, kælkebakke, toiletter og fugle-/udkigstårne mm.

Forud for projektet er der lavet en række undersøgelser, så vi sikrer at vi beholder og passer på den natur og det dyreliv, som er i Ringsted ådal. Dette har også ført til, at der inddrages de mange initiativer i projektet for at forbedre forholdene for plante – og dyreliv.

Plante -og dyreliv i ådalen

Brændenælder og krat forsvinder

I den sumpskov, der ligger ved foden af hovedstien fra Bjergbakken til Ådalen og mellem oplevelsesstien og åen, forventes det at der ved udledning af vand fra hovedbassinet, vil skabes en væsentligt mere varieret vegetation. Dette er typisk for et moseområde, i modsætning til den ensformige vegetation af stor nælde, der dominerer i de lysåbne del af sumpskoven. Det skyldes, at nælde ikke trives, når det periodisk bliver mere fugtigt.

Nye planter og større variation i vegetationen

De mest spektakulære af disser mulige nytilkommere er: gul iris, vandmynte, kattehale og engkabbeleje.

Når vi udvider det nuværende regnvandsbassin ved Havemøllevej og rydder en del af krattet, så kommer der væsentligt mere lys ned. I dag er der stort set ingen plantevækst i eller ved kanten af bassinet. Med mere lys og en større vandflade, vil der komme flere planter ind. Af de ovenfor nævnte planter, kunne gul iris og vandmynte trives, men der kan også komme en masseopvækst af dunhammer. Er vi heldige kommer der en undervandsvegetation af vandrøllike, der stikker små hvide blomster op gennem vandoverfladen.

I det nye hovedbassin ude på engen, graver vi på den ene halvdel af arealet, nærmest ådalsskrænten, ned til et niveau, der vil skabe en mere fugtigbundselskende vegetation af engplanter, svarende til den der står på engen nærmest åen i dag. Den mest synlige ændring vil være en gul flot eng i forsommeren på grund smørblomster.

I forhold til dyrelivet forventer vi kun små forbedringer

I vinterhalvåret, hvor hovedbassinet kan være oversvømmet i længere perioder, kan det ske at flokke af rastende svaner, ænder og gæs i kortere perioder vil udnytte området. I yngletiden er det specielt viber, som forventes at blive mere talrige. Det er også nødvendigt – siden midten af sidste århundrede, hvor bestanden formodentlig var på sit højeste, er viben gået stærkt tilbage. Siden 1970’erne er bestanden af viber i Danmark således blevet mere end halveret. (Kilde: DOF, Danmarks Fugle).

Nyhedsbreve

Nyhedsbrev nr. 1 – d. 20. august 2018: “Nu starter gravearbejdet snart

Nyhedsbrev nr. 2 – d. 15. oktober 2018: “Hovedbassinet tager form”

Nyhedsbrev nr. 3 – d. 21. december 2018:“Opdatering på gravearbejdet”

KONTAKT VORES KOMMUNIKATIONSANSVARLIGE

Tlf: 69 89 80 24

E-MAIL

VAND

I Ringsted Vand er vandet stadig så rent, at vi ikke behøver at underkaste det kemisk behandling, før det sendes ud til forbrugerne.

Læs mere her

SPILDEVAND

Når du skyller ud i toilettet, tager dit morgenbad eller hælder kartoffelvand i vasken, bliver vand til spildevand.

Læs mere her

VARME

Fjernvarme er en af de energiformer, vi har, der skaber mindst forurening. Få gode råd til et fornuftigt varmeforbrug her.

Læs mere her