Fjernvarme i Benløse

Har du interesse i fjernvarme i Benløse?

Vi undersøger lige nu, om der er stor nok interesse for fjernvarme i Benløse til, at vi kan udvide fjernvarmenettet hertil.

Vi afholder andet fjernvarmeevent i Asgårdshallen på Smålodsvej 20, den 6. november kl. 14 – 17.
Tilmelding skal ske via mail til Sofie på: som@ringstedforsyning.dk

Kasper Frank, fra Dagbladet, skriver den 12. oktober 2021:

Der er lagt i kakkelovnen til en stor udvidelse af fjernvarmenettet i den nordlige del af Ringsted. Her vil Ringsted Forsyning koble en hel bydel på fjernvarmen i en stor udvidelse af fjernvarmenettet i Ringsted Kommune.

Op mod 1500 husstande i Ringsted Kommune kan skifte fra naturgas til fjernvarme inden for få år, hvis planerne realiseres. Det kan betyde lavere varmeregning og en mere klimavenlig måde at opvarme hus og lejlighed på.

Tilbuddet er rettet mod borgere og erhverv i Benløse nord for Ringsted. Ringsted Forsyning undersøger nu, om der er tilstrækkelig opbakning til projektet.

Ifølge projektleder Martin Overbjerg er der masser af gode grunde til at koble sig på fjernvarmenettet.

– Med de priser, der er på el og gas, som er på himmelflugt, er det betragteligt billigere med fjernvarme. Vi kan holde prisen i ro, fordi vi har flere varmekilder at spille på. På den måde kan vi tilbyde folk noget prisstabilitet på deres varmeregning, siger Martin Overbjerg.

Du kan som abonnement hos Dagbladet læse hele artiklen her: Dagbladet Fjernvarme i Benløse

Viser kølegård i nyt varmepumpeanlæg
vandlogo i hvid

VAND

I Ringsted Vand er vandet stadig så rent, at vi ikke behøver at underkaste det kemisk behandling, før det sendes ud til forbrugerne.

Læs mere her
Spildevandslogo i hvid

SPILDEVAND

Når du skyller ud i toilettet, tager dit morgenbad eller hælder kartoffelvand i vasken, bliver vand til spildevand.

Læs mere her
Fjernvarmelogo i hvid

VARME

Fjernvarme er en af de energiformer, vi har, der skaber mindst forurening. Få gode råd til et fornuftigt varmeforbrug her.

Læs mere her