Forsyningsarrangement

Forsynings arrangement på Sct. Hansgade fredag d. 8. november 2019

Vi fejrer, at Sct. Hansgade projektets etape 1 snart er overstået. Derfor vil vi gerne invitere på pølser, hotdogs og pandekager. Arrangementet finder sted fredag d. 8. november kl. 13 – 16. Alle er velkomne og det er ganske gratis!

Ringsted Forsyning har sammen med Entreprenør J.H.H, lejet en lokal pølsevogn og Tuttens pandekagebil.

Vi håber at du har lyst til at komme forbi, og samtidig få en snak med os eller vores entreprenører. Vi vil meget gerne høre, hvordan du synes projektet har forløbet, og hvad vi eventuelt kan gøre fremover.
Trafik
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med arrangementet vil være afspærret således, at man ikke kan køre fra Tinggade videre på Sct. Hansgade. Efter arrangementet, vil køreretningen blive vendt. Du kan læse mere om dette i næste sektion af nyhedsbrevet.
Etape 2 går i gang i uge 46
Brolæggerene er i fuld gang med, at lægge fliser og sten på strækningen fra Stumpen v. Torvet og frem til Tinggade. Arbejdet forventes at være færdigt i uge 45, hvor der også åbnes for trafik.
Vi er allerede så småt i gang i  etape 2 hvor der er omlagt vand og fjernvarme. Torsdag d. 7. november vil der være aflukning på fjernvarmen, hvorefter de dybe kloakarbejder kan genoptages.
Ændringer i køreretningen
Når vi igen åbner passagen fra Tinggade og ud mod Torvet, spærrer vi samtidig af på Sct. Hansgade fra Tinggade og op mod Lille Torv.
Vi vender ensretningen således, at man i den periode hvor vi graver på etape 2, kan dreje til venstre fra Tinggade og ud mod Torvet via Sct. Hansgade.

VAND

I Ringsted Vand er vandet stadig så rent, at vi ikke behøver at underkaste det kemisk behandling, før det sendes ud til forbrugerne.

Læs mere her

SPILDEVAND

Når du skyller ud i toilettet, tager dit morgenbad eller hælder kartoffelvand i vasken, bliver vand til spildevand.

Læs mere her

VARME

Fjernvarme er en af de energiformer, vi har, der skaber mindst forurening. Få gode råd til et fornuftigt varmeforbrug her.

Læs mere her