Sct. Bendtsgade

Klimatilpasning

Vi arbejder med klimatilpasning af Bymidten i Ringsted.

Princippet i klimatilpasningen er, at regnvandet fra tagfacader ud mod vejen samt vandet fra vejen og pladsen, afledes via rør i jorden og på overfladen. Dvs. overfladen bliver tilpasset med hældninger, ”bløde” kanaler og lavninger, som kan fange og styre vandet. Det opbevares så i bassiner, hvorfra det langsomt kan ledes videre eller nedsive til grundvand.

En stor del af vandet ledes fra Nørregade og Torvet til bunden af Klosterlunden via et vandløbslignende forløb, ned igennem parken. Her fanges vandet i en lavning i terrænet (bassin), hvorfra det siden kan nedsive til grundvand, eller afledes til et nedstrøms afløbssystem. Til sidst ender vandet i Ringsted å, og indgår som en naturlig del af vandets cyklus.

Separatkloakering

Vi udfører separering af kloaksystemet i hele Ringsted by. De gamle kloakker er dimensioneret efter datidens gældende normer og de har udtjent levetid – nogle af dem er 100 år gamle. De lever derfor ikke op til nutidens krav. Det er en del af årsagen til, at vi adskiller regnvand fra spildevand, så regnvandet kan indgå som en naturlig del af vandets kredsløb i naturen, uden at det optager kapacitet i vores spildevandskloakker.

Men der er mange andre gode årsager til at separatkloakere:

    • Kælder- og terrænoversvømmelse med spildevand undgås
    • Forurening af vandløb og søer med spildevand undgås
    • Regnvandet bliver i det naturlige opland – hvor det kan bidrage til vedligeholdelsen af en naturlig grundvandsbalance og bidrage til naturlige vandløb, der hvor regnen falder
    • Mindre vandmængder skal flyttes via ledninger og pumpestationer – mindre slid og lavere driftsomkostninger
    • Mindre regnvand i renseanlægget giver mere stabil og bedre rensning
    • Regnvand giver muligheder for vand i bybillede, dvs. blå-grønne løsninger og merværdier
KONTAKT VORES KOMMUNIKATIONSANSVARLIGE

Tlf: 69 89 80 24

Mail: som@ringstedforsyning.dk

vandlogo i hvid

VAND

I Ringsted Vand er vandet stadig så rent, at vi ikke behøver at underkaste det kemisk behandling, før det sendes ud til forbrugerne.

Læs mere om vand
Spildevandslogo i hvid

SPILDEVAND

Når du skyller ud i toilettet, tager dit morgenbad eller hælder kartoffelvand i vasken, bliver vand til spildevand.

Læs mere om spildevand
Fjernvarmelogo i hvid

VARME

Fjernvarme er en af de energiformer, vi har, der skaber mindst forurening. Få gode råd til et fornuftigt varmeforbrug her.

Læs mere om varme