FN’s 17 verdensmål

Verdensmål – hvad er det og hvordan arbejder vi med dem hos Ringsted Forsyning?

Generelt om verdensmål

FN’s 17 verdensmål sætter fokus på de fokusområder, som vi i hele verden skal have for øje frem mod 2030. De 17 verdensmål har til formål at fokusere på de områder, hvor der skal sættes ind, så vi kan skabe en bedre verden som er bæredygtig, uden ulighed og hvor alle har adgang til de basale rettigheder . Ambitionen er, at alle mål er opnået inden 2030.

Verdensmålene blev vedtaget i 2015. Der var opbakning fra alle medlemslandene, hvoraf også Danmark er medlem. Du kan læse mere om dette på hjemmesiden Verdens Bedste Nyheder

Eller du kan læse mere på hjemmesiden FN

FN’s verdensmål, eller ’Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development’ som det hedder på engelsk, står for 17 fokusområder med i alt 169 delmål.

9 eksempler på hvordan Ringsted Forsyning arbejder med verdensmålene

Separatkloakering – Verdensmål nr. 6

Vidste du, at når vi adskiller spildevand og regnvand (separatkloakering) på Bøllingsvej og Skolegade, så sikrer vi de sanitære forhold og forhindrer spildevandsoverløb? ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Ved at separere kloaksystemet, vil regnvandet ikke længere optage plads i spildevandsrørene. Kommer der et skybrud, og er der ikke plads i kloakken til vandet, vil det i et fælleskloakeret system komme op af riste, løbe retur til baderum, kældre og toilet. Her er vandet blandet regnvand og spildevand, hvilket er meget uhygiejnisk og kan gøre os syge. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Ved at separatkloakere sikrer vi imod dette, og vi sørger samtidig for at regnvandet, både ved hverdagsregn og skybrud, bliver ledt hen til områder, hvor det ikke gør skade, men gavner.

Benløse Bypark – Verdensmål nr. 13

Benløse Bypark, med de mange anlagte bassiner og regnvandskanaler, fungerer som magasin for regnvand. Dette sikrer borgere imod oversvømmelser af områderne omkring byparken, da nye regnvandsledninger leder vandet til byparken, så det kan opmagasineres i de mange anlagte bassiner, som du ser i parken.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I parken er der etableret legeplads, kælkebakken er bevaret og udvidet og et biotop bassin er skabt. I biotop bassinet kan alle lege og bevæge sig rundt i naturen. I kan flytte rundt på træstammerne, holde øje med insekthotellet og ligge nye blade ind til dets mange beboere. 

Ringsted å – Verdensmål nr. 14

I Ringsted ådal har vi lavet bassiner, som kan opbevare de store mængder regnvand, vi forventer kommer i fremtiden. Regnvandet i ådalen kommer fra bymidten i Ringsted, området ved Bjergbakken og det som falder som regn i selve ådalen. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Regnvandet skal tilbage til naturen igen, og det sker ved at lede det ned i Ringsted å. Bassinerne sørger for, at regnvandet tilbageholdes og ledes ud i åen i et tempo, som Ringsted å kan håndtere. Bassinerne renser naturligt regnvandet, inden det ledes ud i åen. På den måde sikrer vi, at olierester, småpartikler og uønskede næringsstoffer ikke udledes til åen. Ringsted Å leder ud i Suseåen og til sidst i smålandsfarvandet ud for Næstved.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Hvad vi udleder i åen, påvirker livet i havet.⠀

Grøn energi – Verdensmål nr. 7

I Ringsted Forsyning har vi etableret en ny varmepumpe, til produktion af fjernvarme. Varmepumpen kører på elektricitet, som vi får fra grønne energikilder såsom vind, sol og vand. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Varmepumpen bidrager til, at vi nu har en fjernvarmeproduktion, der kører på 95% grøn og vedvarende energi.

Kloakering – Verdensmål nr. 11

Vi bygger fremtidens kloakker! De kloakker vi planlægger og udfører nu, skal holde de næste 50-75 år – og det skal være den bedste løsning, ud fra den viden vi har i dag! Det handler om robuste og sikre afløbssystemer, som er tætte og på forkant med udviklingen i klimaet til gavn for borgernes sundhed, tilfredshed og miljø. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Mange af de gamle kloakker har udstået deres levetid, flere er over 100 år gamle! De er nedslidte og trænger til udskiftning eller reparation. Kloaksystemet saneres for at sikre en velfungerende drift og undgå brud, utætheder, rotteproblemer og skader på veje og bygninger.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Klimaændringerne stiller samtidigt større krav til kapaciteten i vores kloaksystemer. De gamle kloakker er dimensioneret efter datidens gældende normer – og lever nogen steder ikke op til nutidens krav. Derfor adskiller vi regnvand fra spildevand. Regnvandet kan således bruges til rekreative formål i Ringsted Kommune.

Grundvand og sprøjtemidler – Verdensmål nr. 6

Vidste du, at grundvandet i Ringsted stadig er så rent, at vi ikke behøver at rense det kemisk, inden det sendes ud til borgeren? ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Grundvand er en livsvigtig ressource, som vi alle skal passe på. Der skal være rent drikkevand til os nu, og andre i fremtiden. Fx er det ikke godt, at der kommer pesticidrester i vores grundvand.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
På grund af pesticidernes biologiske aktivitet, omtales de som aktivstoffer og udgør derfor også en potentiel sundhedsrisiko for mennesker, idet for eksempel mange pesticider har hormon-lignende aktivitet, er lipofile, dvs. fedtopløselige; de er svært nedbrydelige i menneskekroppen og i naturen og betegnes de derfor som organiske forurenere. ⠀⠀

Skybrudssikring og 100-års regn – Verdensmål nr. 13

Når vi laver klimatilpasning i Ringsted, så sørger vi for, at de regnvandsledninger og bassiner, som vi etablerer, kan håndtere både hverdagsregn, 5-års regn og 100 års-regn.⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Men hvad vil det sige, at vi kan håndtere op til en 100 års-regn? 100 års-regn er den mængde regn vi forventer, at der falder 1 gang hvert 100. år. Prognosen kan altså ændre sig med tiden. I dag er en 100 års regn svarende til, at der falder 7 cm regn i løbet af 6 timer. Det lyder måske ikke meget. Men prøv at forestille dig, at der på hver enkelt kvadratmeter ligger 6 cm vand – det vil stige op over dørtærskler og ind i husene. Det vil oversvømme kældre togbanespor og tunneller. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Derfor er det vigtigt, at vi leder vandet derhen, hvor der er plads – og det ikke gør skade, men gavn. F.eks. i et regnvandsbassin, der så kan fungere som en sø.

Kloakker – måske den vigtigste infrastruktur, vi har? – Verdensmål nr. 9

Når du skyller ud i toilettet, tager dit morgenbad eller hælder kartoffelvand i vasken, bliver vand til spildevand. Som alt andet affald, forsvinder spildevandet ikke bare af sig selv. Fra afløbet transporteres spildevandet til renseanlægget, hvor det skal igennem en grundig behandling, inden det kan ledes ud til vandløb. ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Uden kloakker og renseanlæg, ville spildevandet flyde i gaderne, eller udledes direkte til søer og åer. Det er både uhygiejnisk, kan gøre os syge, nedsætte levealderen, medføre at rotter render rundt over jorden – i stedet for under jorden og det forurener vandet. Derfor er det helt essentielt for vores levestandard, at vi har en god infrastruktur i form af et solidt og funktionelt kloaksystem.⠀⠀

Kun 3 ting i dit lokum! – Verdensmål nr. 6

Den 22. marts er af FN udnævnt til Vandets Dag. Formålet er at gøre opmærksom på, at adgang til rent drikkevand langt fra er en selvfølge overalt på Jorden .⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
I Danmark strømmer rent drikkevand ud, så snart vi åbner for vandhanen. Tilmeld til en pris, der kun er en brøkdel af prisen for flaskevand fra supermarkedet. Det er vild luksus, som vi skal værne om.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Pas godt på vores rene og gode drikkevand. Brug vand med omtanke og skyl kun – jeps – lort, pis og papir ud i toilettet